Hej!
Her er det jo meningen, at jeg skal fortælle lidt om mig selv. Disse "hvem er jeg"-sider
er altid populære blandt hjemmesidesurfere, så da jeg ikke vil skuffe jer, har jeg da også en på min side...
Mit fulde navn er Jakob Kramer Hero, men når jeg tegner, nøjes jeg med Jakob Kramer - både fordi Hero er
et navn, som jeg først har fået, efter at jeg er blevet gift, så mange kender slet ikke dette navn endnu, men
mindst lige så meget for ikke at undgå uheldige misforståelser... jeg er kun et komma fra at kunne kalde mig
"Jakob Kramer, Hero" på visitkortet... og det går jo heller ikke!
Jeg er 35 år og arbejder som selvstændig illustrator & animator.
Hvis du har lyst til at læse alle de nøgne facts om mig, må du meget gerne tage et kig på
mit cv (hvis jeg skrev det hele her, kunne det let gå hen og blive kedeligt for de af jer, som ikke er interesserede).
Jeg kan dog fortælle, at mine absolutte hovedinteresser er tegning, historiefortælling samt at arbejde med børn. Det er ret let at
kombinere de interesser, også selv om jeg ikke hele tiden tegner børnebøger!
Her er min kæreste, Eneli. På billedet er hun ved at male en akvarel i de tjekkiske bjerge.
Kender I det, drenge, at man altid leder efter den perfekte pige? Jeg mener, hun skal jo ikke kun være køn og sød, men også en pige, som er kunstnerisk, intelligent,
fuld af følelser, feminin, god og let at tale med, og med de mest glimtende øjne og det mest skinnende smil, du kan forestille dig?
Og som elsker dig, som du elsker hende?
Well, jeg er ked af at fortælle jer det, men jeg fandt den eneste, der er derude.
Hvis du har lyst til at skrive til mig, så benyt endelig kontaktformularen under "kontakt" i menuen til venstre.
Jeg håber, du får en hyggelig tur rundt på min hjemmeside!