Velkommen til siden

Hej og velkommen til Jakobs hjemmeside!

Måske bør jeg lige præsentere mig for eventuelle nye besøgende:
Mit navn er Rachel, og jeg er vært på denne hjemmeside. Da Jakob ikke kan være her hele tiden, har han udpeget mig til at byde alle gæster velkommen og sørge for, at I alle har det mere hyggeligt.
De fleste hjemmesider er alt for kolde, men her stræber jeg efter at gøre dit besøg mere personligt og fornøjeligt, så tøv endelig ikke med at maile mig hvis du har kommentarer eller forslag til ting, du synes kan forbedres!

Jakob er illustrator med en baggrund inden for animation. Indtil han får taget sig sammen til at udvide denne hjemmeside, vil hovedemnet derfor logisk nok være kunst. På siderne vil du kunne se nogle af hans tegninger, og du kan læse lidt om ham. Jeg gør dog, hvad jeg kan for at fremme mit hovedemne, så snart jeg får chancen: Forståelse på tværs af kulturer, kærlighed og venskab. Kig forbi på mine sider! Min søster Rebecca har sit eget sted på loftet - "Rebeccas Loft". Hun har nogle markante meninger, men det er stadig et besøg værd!

Nå, men her er du altså! Gå lidt omkring, og se hvad her er... og husk: Hjemmesider nydes bedst med varm kakao!