Her finder du eksempler på forskellige illustrationer og den omtrentlige pris, du ville skulle betale for et tilsvarende motiv.
De nævnte priser er uden moms og kan variere alt efter graden af detaljer. De er der for at give dig en idé om prisniveauet. Priserne afhænger i høj grad også af
bestillingens størrelse, for hvis din bestilling er forholdsvis lille, arbejder jeg med en fast timeløn, mens jeg ved større
produktioner arbejder med en tilsvarende dagsløn. Du er altid velkommen til at kontakte mig
og få et uforpligtende tilbud på din opgave.
Skitser er som regel lavet med blyant eller farvekridt. De er ikke rentegnede.
Rentegnede skitser er baseret på løse skitser, og er udført i
enten blyant eller pen. Til denne kategori hører også avisillustrationer.
Illustrationseksemplet med træerne er en serie af rentegnede skitser.
Enkle farvelagte tegninger er baseret på rentegnede skitser, som er blevet scannet og farvelagt på computer. Med simpel farvelægning menes enten, at selve motivet er simpelt, eller at farvelægningen er udført uden skygger.
Mere komplicerede motiver med flere figurer eller baggrund. Disse motiver er ligesom de mere enkle illustrationer farvelagt på computer, men farverne er blevet skyggelagt, og mere komplicerede effekter kan være blevet føjet til.
Til denne kategori hører store komplicerede billeder, billeder med konturfarver samt billeder med baggrund. Farvelægningen er udført på computer.
Komplicerede kombinationsteknikker vil sige at mere end én enkelt illustrationsteknik er blevet brugt under produktionen. Det kan f.eks. være akvareller eller andre illustrationer farvelagt i hånden, tegneserier eller blyantsskyggelagte illustrationer farvelagt på computer. Den nævnte pris er for en enkelt illustration. Ved f.eks. aftale om længere serie eller illustreringen af en bog falder prisen mærkbart, da vi her regner med dagsløn og ikke timeløn.