Det estiske sprog har nogle karakteristiske forskelle fra dansk, så det er svært for danskere at lære estisk og omvendt.

• Der er 14 forskellige kasus, men kun få præpositioner (det danske sprog har kun to kasus: F.eks. "Falkene" og "Falkenes"). En præposition er et ord, som kan placeres foran navneord, og som beskriver et forhold til dette navneord (f.eks. på, i, til, fra, mod, af osv.). De estiske kasus erstatter præpositioner ved at putte forskellige endelser på ordene. F.eks. siger man på dansk "En by - til byen - i byen", men på estisk siger man "Linn - linna - linnas". For at gøre det endnu sværere, bruger estere kasus i både ental og flertal.
• De estisk ord skal stort set udtales, som de staves.
• Der findes ingen artikler på estisk (som f.eks. den, det, en og et).
• Der bruges meget løse ordstillinger på estisk. F.eks. kan man skrive "Hunden bider drengen" både som "koer hammustas poissi", "poissi hammustas koer" og "hammustas koer poissi". Kasusene gør, at betydningen forbliver den samme. På dansk kan man ikke bare bytte rundt på ordene, for så ville man jo sige "Drengen bider hunden".
• En væsenlig forskel mellem estiske og danske udsagnsord er, at estiske udsagnsord bøjes efter person. Dvs. at alle udsagnsord findes med forskellige slutninger, alt efter om de refererer til f.eks. 1., 2. eller 3. person ental (eller flertal). Når vi på dansk siger "Jeg går, du går, han går", siger man på estisk "mina lähen, sina lähed, tema läheb".
• Bogstavet "r" udtales med rul på tungen (ligesom på f.eks. svensk).
• Vokalen õ eksisterer kun på få sprog. Man kan prøve at udtale den: Õ udtales bagerst i munden som en mellemting mellem de danske vokaler "o" og "u", med urundede læber.

Det estiske alfabet

Her kommer nogle eksempler på tossede estiske ord:
Kuuuurjate töööö jäääärel - Månedsforskernes natarbejde på iskanten
Hauaööoudus - Skræknat i graven
Kõueööaimdus - Anelse om en tordennat
tööööaiaäär - Natarbejde på kanten af hegnet