Work In Progress

Måske skulle jeg fortælle dig om, hvordan Jakob skitserer, når han tegner tegneserier. Han kan meget godt lide at bruge blå farveblyanter til at lave de tidlige layout-tegninger. Han bruger Col-erase-blyanter, men normalt visker han ikke så meget i tegningerne.
Når du tegner skitser, er det bedre at arbejde dig frem mod det færdige billede med tålmodighed, hvor du først roligt skitserer de primære former med meget lidt tryk på blyanten og uden at lave nogle mørke linier, før du er absolut sikker på, hvor du vil have dem. Når du tegner figurer, skal du igen starte med de grundlæggende former. Gem hår, tøj, fingre osv. til senere. Denne teknik minder om den måde, kunstnere arbejder med sten eller ler. Fjern langsomt lag efter lag indtil du står med den færdige figur. Hvis du skynder dig for meget, vil du helt sikkert komme til at lave fejl.
At arbejde på denne måde er ingen garanti for perfekte tegninger (hey, prøv bare at tage et kig på nogle af tegningerne på denne hjemmeside!), men med tiden vil du lære en masse om former, perspektiv og konstruktion - og dine tegninger vil blive bedre. Og det sker med garanti!

Eksemplerne

Adia Fora - Den Næste Generation

Adia Fora - DNG

Hvis du har kigget på Adia Fora-delen af denne hjemmeside, kender du allerede Rakel og Laban. Denne serie tager over, hvor den anden slap for næsten tre år siden, med nye figurdesigns men med de samme sindssyge historier.

Græsk tragedie

Græsk T - 1
Græsk T - 2

En kort historie Jakob tegnede, da han arbejdede i Grækenland. Den handler om tomme mennesker og isoleret liv i storbyer. Ikke specielt græsk, men stadig inspireret af den meget forurenede by Athen.

Backflip

Backflip - første konceptskitser
Backflip - indendørsdesign af rumskib
Backflip - figurdesign

Backflip viste sig at blive en større historie, end Jakob først troede, den ville blive. Da han lavede de første skitser, var idéen at fortælle historien om et interstellart møde, men historien voksede hurtigt fuldstændig ud af dimensioner, og inden for en måned ville den have skullet tegnes i flere albums. Det var da, at Jakob besluttede at lave den som en roman i stedet. Denne vokser også hurtigt nu.

Tegneseriemarathon


1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12

Rigtigt sjovt! Et tegneseriemarathon vil sige, at man har præcis 24 timer til at tegne en hel historie. For at gøre det en smule mere udfordrende kan du slå dig sammen med nogle venner og så vælge hinandens titler. Disse billeder er fra et sådant marathon, og Jakobs titel var "Ildånde".
Alle tegningerne er i blå blyant, da der simpelthen ikke er tid til at strege billederne op endsige farvelægge dem. I dette tilfælde endte Jakobs historie med at blive en temmelig action-inspireret sag.